Anbefal en bog
Posted by kubulus on 14. januar 2010
På bloggen har du mulighed for at komme med anbefalinger til bøger både skønlitterære og faglitterære, som har inspireret dig.
Det behøver ikke være en bog du har læst for nylig, og det skal ikke nødvendigvis være yndlingsbogen, men det kan være en bog som du mener, at andre bare bør læse.
Skriv din anbefaling i kommentarfeltet nedenfor.
januar 26th, 2010 at 10:12
Jeg har for nylig opdaget lydbogens muligheder. Nu kan jeg sy, strikke, vaske op, cykle, bage boller og meget andet, mens jeg gyser over eksempelvis Edgar Allan Poes “The Murders in the Rue Morgue”.
For nylig fik jeg et tip om en hjemmeside, hvor man kan hente lydbøger helt gratis. Titlerne er så gamle at copyrighten er udløbet, og frivillige kræfter står bag hjemmesiden, så der skulle altså ikke ligge nogle skumle hensigter bag, men du finder ikke Paul Auster, eller Safran Foers nyeste bøger på siden.
Siden hedder http://www.librivox.org.
Den har også en søsterside http://www.gutenberg.org, hvis man kan kalde den det, hvor man kan hente e-bøger. Så hvis du vil printe bøgerne, læse dem på skærmen, eller hvis du ligefrem er så high-tech at du har investeret i en ebogslæser, kan denne side også være noget for dig.
God fornøjelse!
januar 22nd, 2010 at 11:41
Hvor lagde jeg babyen?
Som nybagt mor har jeg haft den store fornøjelse at læse Julia Lahmes dagbogagtige og sindsygt morsomme bog “Hvor lagde jeg babyen?”. I bogen gør Julia op med forestillingen om en lyserød og politisk korrekt barsel. Hun afslører gennem beretninger fra sit liv, hvordan det i VIRKELIGHEDEN er – eller kan være. I bogen beskrives, hvordan hendes hjerte svulmer af kærlighed til sønnen Elias, hvordan hun drikker øl i smug og gemmer sig for mødregruppen. Det er en utrolig medrivende og modigt ærlig bog, der banker hovedet på sømmet i forhold til, hvordan det er at blive mor for første gang. Jeg kan klart anbefale alle nybagte mødre bogen!
januar 22nd, 2010 at 05:09
Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847)
Fattig guvernante forelsker sig i rig godsejer og han i hende. De gennemgår alverdens trængsler, men får hinanden til sidst. Lyder det bekendt?
Sikkert, men i denne vidunderlige bog er der også meget andet på spil. Først og sidst gennemsyres handlingen, hovedpersonerne og sproget af en passion og kraft, der langt overskrider den tilsyneladende konventionelle fortælling. Hovedpersonerne går i deres handlinger og beslutninger lige til kanten, og det gør dem både interessante og menneskeligt påtrængende. Hovedpersonen Jane er f.eks. fuldstændigt kompromisløs, hvad enten der gælder kærligheden til Edward Rochester eller hendes insisteren på retten til at handle som et frit menneske. Det hele balanceres af at Jane bogen igennem beretter ganske nøgternt om begivenhederne – hun er på samme tid passioneret og fuldstændig cool.
Læs langsomt og på originalsproget – og nyd denne klassiker!
januar 20th, 2010 at 05:46
Jeg vil godt anbefale alle at læse Erlend Loes ‘Kurtby’. Den er mega morsom og kun på omkring 100 sider, så den kan ligesom Mette Moestrups ‘Jævnet med jorden’ læses på en eftermiddag.
Bogen handler kort fortalt om Kurt og hans familie, der på vej på ferie havner i en lille religiøs by, hvor truckføren Kurt bliver gjort til præst og profet.
Det er virkelig Loe i storform og man kan ikke lade være med at grine konstant undervejs.
januar 20th, 2010 at 04:02
Jeg anbefaler Jan Guillous’ Arn trilogi.
Bøgerne hedder:
1. Vejen til Jerusalem
2. Tempelridderen
3. Riget ved Vejens ende
4. Arven efter Arn
Bøgerne foregår i det 12. århundrede, hvor Kristendommen vinder frem i Norden, Tempelridderne har deres storhedstid og korstog til det hellige land er populære. Drengen Arn – der er af en svensk adelsfamilie – bliver som ganske ung placeret i et af Cistercienserordenens klostre efter han på tilsynladende mirakuløs vis har overlevet en ulykke. Da man
- særligt hans mor – mener at han overlevede takket være højere magter og således må være udset til at gøre store ting i løbet af sit liv. I klostret uddannes han indenfor alt fra sprog til madlavning. Arn undervises også i våbenbrug af en tidligere tempelridder.
Senere bliver han pga en blanding af politik og intriger som bod, for at have haft kødelig omgang med sin tilkommende brud inden ægteskabet, bortvist fra Sverige for at tilslutte sig tempelridderne i Jerusalem.
“Vejen til Jerusalem” handler om de første 17 år af Arns liv og de begivenheder der leder ham til tjenesten som Tempelridder.
“Tempelridderen” handler om de 20 år han tilbringer i det hellige land som Tempelridder og omfatter mange historiske begivenheder. “Riget ved Vejens ende” handler om hjemkomsten til Sverige efter endt tjeneste og hvordan Arn tager mange af de nye ting han har set i mellemøsten i brug i realiseringen af sine visioner for sin familie, sin æt og sit gryende land. “Arven efter Arn” handler om en af Arns efterfølgere Birger Jarl -
en historisk person der regnes som grundlægger af Stockholm.
Bøgerne er interessante ikke kun fordi historien er god, men også fordi historien udspiller sig op i mod et troværdigt tidsbillede og med deltagelse af historiske personligheder. Mange af de baggrundsfigurer der nævnes i Tempelridderen – der handler om Arns tid som Tempelridder i det hellige land – kan fx slås op eller genkendes i andre historier om denne periode bygget op på samme måde fx filmen “Kingdom of Heaven”.
Jeg har hørt alle bøgerne på lydbog bl.a. på vej i S-toget, hvilket gør en ellers træls tog tur helt fornøjelig. Jeg anbefaler lydbogen i Poul Beckers oplæsning.
januar 15th, 2010 at 06:14
Jeg vil begynde med at anbefale den bedste bog jeg læste sidste år nemlig Mette Moestrups ‘Jævnet med jorden’. Det er en kort bog, 93 sider, så man kan læse den på halvanden timer, hvis det er det man har lyst til. Efter den halvanden time er man både opløftet og litterært beriget. Det var jeg i hvert fald. Bogen handler om en kvinder, der har fået et hvidt rum og skrive i. Jeg forestillede mig, at det var Moestrup selv, der havde modtaget et skrivelegat og med det skrivelegat fulgte der et rum med, og så skriver hun så om det. Det lyder jo ikke særlig fedt, det lyder ret meta, og det er det også, men det fungerer virkelig godt, fordi altså bogen bare er så godt skrevet og med kapitler og afsnit, der er Dan Brown-korte, ja så går det over stok og sten. Nå, men fortælleren begynder så at tænke tilbage på sin barndom/ungdom, hendes to mormødre plus en gammel vandmølle der skal rives ned og jævnes med jorden. De erindringsglimt flettes sammen med beskrivelser af et kærlighedsforhold, hvor man fornemmer at et brud er lige rundt om hjørnet. Bogen afsluttes med et ti-siders langt langdigt, der gentager linier: “Det skal være nat, og der skal være sne, og det skal sne” – og så hele tiden tilføjer lidt. Det er latterligt godt og det bedste danske lyrik jeg har læst siden Palle Sigsgaards ‘Glitrende støv danser’ (som jeg i øvrigt også godt vil anbefale).
Men altså, Jævnet med jorden er et portræt af en kvindeskæbne, som er helt vildt originalt og godt skrevet og tankevækkende.
Kom i gang, det kan kun halvanden time, men du ville ønske det havde taget lidt længere.